INDEN I BOOKER DJ, BAND ELLER HØJTALERE
Inden I har bestemt jer for hvilken type bryllupsmusik, I ønsker, bør I gøre jer følgende overvejelser:
1. Tænk over musikken til hele festen
Overvej, hvor længe I ønsker musik til festen. Skal der være musik under hele middagen, eller er det kun til dansen, I ønsker musik?
Det kan være en god idé at have en pianist eller lignende under middagen for at skabe en behagelig atmosfære. Når det kommer til livemusik til dansen, er det ofte nok at have musik fra midnat til tidlig morgen.
2. De forskellige muligheder for musik
Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til musik til bryllupsfesten. I kan vælge:
- Liveband
- DJ
- Leje højtalere og lave jeres egen bryllupsliste.
Hver mulighed har sine fordele og ulemper, så det er vigtigt at overveje, hvad der passer bedst til jeres stil og budget.
Læs mere her om fordelene og ulemperne mellem: Liveband vs. DJ til bryllupet?
Fordele og ulemper ved at leje højtalere
- Er som regel den billigste løsning.
- Giver jer fuldstændig kontrol over musikken.
- Kan være vanskeligt at lave en playliste, som alle vil lide.
- Kan gøre, at dansegulvet "dør", fordi der ikke hele tiden kommer gode sange på
3. Vær realistisk omkring jeres budget
Musik kan være en betydelig udgiftspost i bryllupsbudgettet. Det er vigtigt at være realistisk omkring jeres forventninger og finde ud af, hvor meget I er villige til at investere i musikken. Prisen på DJ kan variere afhængigt af:
- Spilletid
- DJ/bandets erfaring og kvalitet
- Sæson
Sørg for at finde en balance mellem pris og kvalitet, så I får booket et band eller DJ, der passer til jeres ønsker og budget, så I sikrer et billigt bryllup, hvis jeres midler er begrænsede.
👀 Obs: Vores erfarne DJs sørger altid for, at spille noget for alle aldre til et bryllup, så alle gæsterne ønsker at svinge hofterne på dansegulvet.
4. Tag hensyn til festlokalets størrelse
Hvad er størrelsen på jeres bryllupslokale? Et mindre band kræver (overraskende nok) typisk mindre plads, mens et større band med flere musikere og instrumenter sommetider kræver en mindre scene.
En DJ med højtalere og et enkelt lys-setup kræver som regel mindre plads, men der findes også DJs med flere højtalere og adskillige lyseffekter.
INDEN I BOOKER DJ, BAND ELLER HØJTALERE
5. Book i god tid
Musikere og bands kan være populære og have travlt, især i højsæsonen for bryllupper, som typisk strækker sig fra maj – september.
Det er derfor vigtigt at booke jeres foretrukne musikvalg i god tid for at sikre, at de er tilgængelige på jeres bryllupsdag. Vent ikke for længe med at kontakte dem og få en bekræftelse på datoen.
Pro tip: Efter min erfaring hos DJTILBUD, booker de fleste brudepar en DJ 1 – 1,5 år i forvejene. Sørg derfor at være ude i god tid, da mange DJs har deres weekender fyldt et halvt år ud i fremtiden.
Læs også: Den ultimative huskeliste til bryllup
6. Kommunikér jeres ønsker og forventninger
For at sikre, at musikken til jeres bryllup er præcis som I ønsker det, er det vigtigt at kommunikere jeres ønsker og forventninger tydeligt til bandet eller DJ’en. Fortæl dem om jeres musiksmag, specielle sange I gerne vil have spillet, og hvilken stemning I ønsker at skabe. Jo mere specifikke I er, desto bedre kan de tilpasse musikken til jeres præferencer.
7. Tænk over teknikken i jeres bryllupslokale
Afhængigt af feststedet kan der være visse lyd- og tekniske krav, som DJ’en eller bandet skal opfylde. Det kan være nødvendigt at have ekstra udstyr, som f.eks. mikrofoner eller højttalere, hvis festlokalet har særlige behov. Det kan også være bestemte strømkilder, som der skal være, før store anlæg kan sætte stil strøm.
Sørg for at nævne disse krav med DJ’en eller bandet på forhånd for at undgå eventuelle problemer på selve dagen.
8. Vær åbne for musikernes input og erfaring
Bands og DJs har ofte stor erfaring med bryllupper og kan give jer værdifulde råd og input til valget af musik. Vær åbne for deres forslag og lad dem bruge deres ekspertise til at skabe den bedst mulige musikalske oplevelse for jer og jeres gæster. Samarbejdet mellem jer og musikerne eller bandet er afgørende for at skabe den perfekte bryllupsmusik.