Hvilken fest skal du holde?
En fed én, selvfølgelig. Men hvornår skal du holde den og hvad er anledningen?

- Vores DJs tager altid DJ-pult, højtalere og danselys med.
- Du taler med DJ'en, før du betaler.
- DJ'en sætter op ca. 45 min. før start, medmindre du ønsker .
Spørgsmål? Skriv til Arthur
4,9 af 5 · 400+ anmeldelser på Google
Sådan lejer du en DJ hos os
DJTILBUDVi udvælger din DJ
1.Håndplukket til din fest
Vi vælger kun DJs, der har erfaring med netop din type fest.
2.3 udvalgte DJs på 24 timer
Du ser DJ'ernes billeder, videoer og anmeldelser på vores platform.
3.Du snakker med DJ'en først
Du booker først, når du har snakket med DJ'en.
4.Du får en god fest
DJ'en spiller efter det, du har aftalt, og festen er dækket af vores 3 garantier.
Ofte stillede spørgsmål om leje af DJ
Før arrangementet
Hvordan modtager jeg de 3 tilbud?
Du kan tilgå de 3 tilbud på DJs på vores platform, hvor du kan læse mere om DJ’en, læse tidligere udtalelser fra tilfredse kunder og se billeder og videoer fra DJ’en.
Vi sender typisk tilbudene til dig inden for 24 timer, sommetider går der op til 48 timer, hvis det er en populær dato (specielt i maj, juni, august og december).
Vi sender tilbudene til dig på mail.
Hvordan sikrer I, at DJ’en passer til min fest?
Vi er selv DJs, og vi har personligt screenet vores 130+ verificerede DJs. Vi har en masse information på de forskellige DJs, blandt andet hvilke arrangementer de primært ønsker at spille til.
På den måde kan vi sikre, at vi kun tager kontakt til eks. erfarne bryllupsDJs, hvis I skal afholde et bryllup, og så sender vi 3 tilbud på DJs, der har erfaring med at få gæsterne på dansegulvet til bryllup.
Hvornår bliver jeg kontaktet?
Når du har kigget på de 3 tilbud, kan du vælge at blive kontaktet, uforpligtende.
Så aftaler DJ’en en tid med dig, hvor I kan snakke sammen.
Først efter I har snakket sammen, og DJ’en har bekræftet dette til os, sender vi en faktura på 50% af beløbet.
Vi skal nemlig først sikre os, at du er tryg i valget af DJ ved at have snakket med vedkommende.
Hvad sker der, hvis DJ'en bliver syg?
Skulle uheldet være ude og jeres DJ bliver syg på dagen, sørger DJTILBUD for en tilsvarende erfaren DJ til at overtage, helt uden ekstra omkostninger.
Med vores store netværk af kvalitetsgodkendte DJs kan I være trygge ved, at musikken spiller videre præcis som aftalt. Kort sagt: Festen er sikret, selv hvis den oprindelige DJ må melde afbud.
Hvilken musik spiller DJ’en?
DJ’en spiller den musik, som I ønsker: Genre, kunstnere eller bestemte sange.
Alle vores DJs har playlister specifikt til bryllup, typer af 20, 25, 30, 40, 50, 60-rige fødselsdage, firmafester, internationale fester etc.
Så hvis I er på bar bund med musikønsker er vores DJs tilpas erfarne til at vide, hvad de skal spille, udelukkende på baggrund af, hvilken stemning I ønsker og hvilket type arrangement det drejer sig om.
Hvad nu hvis jeg fortryder min booking?
Intet problem! Du kan annullere helt frit og omkostningsfrit, indtil du enten har betalt den første rate på 50 % eller har givet os en skriftlig accept.
Når aftalen er indgået, reserverer musikeren datoen til dig, og den almindelige fortrydelsesret frafalder. Skulle du alligevel blive nødt til at aflyse har du stadig mulighed for dette: Aflyser du mere end 7 dage før festen, får du halvdelen af din 1. rate retur (svarende til 25 % af den samlede pris). Ved aflysning under 7 dage før refunderes 1. rate ikke.
Hvornår skal jeg betale?
Vi deler betalingen op i to rater:
50% betales, når du har talt med DJ’en og er sikker på, at du vil booke. -De sidste 50% betales inden arrangementet, senest 8 dage før.
Hvis der er mindre end 8 dage fra bookingdatoen til arrangementet, skal beløbet betales straks efter du har snakket med DJ’en og bekræftet din booking.
Under arrangementet
Hvornår ankommer DJ'en?
DJ’en kommer tids nok til at sætte udstyr op til dit arrangement, medmindre I har aftalt, at DJ’en skal komme tidligere og sætte udstyret op.
Som udgangspunkt kommer DJ’en 45 minutter før jeres starttidspunkt og sætter udstyret op.
Du kan aftale præcis den løsning, der passer til dit arrangement, når DJ’en kontakter dig efter du har booket vedkommende.
Hvornår bliver udstyret sat op?
DJ’en sætter som udgangspunkt udstyret op 45 minutter før arrangementet starter. Vi er dog meget fleksible med dette, og tilbyder også tidlig opsætning.
Typisk tager vores DJs mellem 500 kr. og 1.000 kr. for at sætte udstyret op om formiddagen, så vedkommende ikke skal gøre det midt i desserten + så I har mulighed for at bruge højtalere til eventuel dinnermusik.
Hvor meget plads skal DJ'en bruge?
Som udgangspunkt skal DJ’en bruge minimum 3×3 meter til at have både pult, højtalere, lys og ledningerne (typisk til op til 60-70 gæster og afhængig af lokale).
Vi har haft nogle sjove og innovative konstellationer, hvor vi sagtens kan presse det ned på mindre, hvis lokalet er mindre.
Og jo flere gæster, des mere plads kræver det for DJ’en.
Kan vi købe ekstra timer på aftenen?
Yes! I kan altid købe ekstra timer på aftenen. Sommetider koger festen og alle er på dansegulvet, og så tilbyder vi at man kan forlænge DJ’en.
Det afhænger af hvilken DJ, vi har ude og spille, men vores DJs tager typisk mellem 750 kr. og 1.000 kr. per ekstra time, de spiller.
I kan blot aftale det med DJ’en 10 minutter inden vedkommende stopper, at I ønsker at forlænge, på aftenen.
Kan vi ønske sange på aftenen?
I kan sagtens ønske sange på aftenen. De fleste af vores kunder vælger den løsning, hvor DJ’en forbeholder sig retten til at afslå visse musikønsker.
Til mange fester er der én eller to personer, som har nogle meget specifikke sangsønsker, som kun de synes om. Og det er sjældent godt for resten af forsamlingen.
Men hvis sangene passer ind, kan I altid ønske sangene til DJ’en, og så gør vedkommende sit bedste for at mixe dem ind i sangene.



Vi udvælger










