Introduktion
Inden vi går i gang: Jeg (Laust, medejer af DJTILBUD) har spillet til en del bryllupper, hvor brudeparret både havde DJ og live band. Jeg har erfaret, at der typisk finde sto konstellationer, hvor det giver mening med både en DJ og et live band:
- 1) DJ spiller under middagen → 2) live band er hovedindslag → 3) DJ runder festen af med dansegulv til ud på natten
- 1) Live band går på som hovedindslag → 2) DJ runder festen af med dansegulv til ud på natten.
Så: En DJ udelukker ikke et live band og vice versa. Men for mange af de brudepar, jeg har snakket med, har valget mellem enten eller været på grund af en budgetovervejelse.
Budgetovervejelser ved live band vs. DJ
I sidste ende afhænger det ofte af prisen på brylluppet ift. om brudeparret vælger enten et live band eller en DJ.
Pris på DJ
DJ’en er typisk billigere end et live band. Vores bryllupsdjs spiller typisk for mellem 5.000 kr. – 15.000 kr., afhængig af forskellige ting så som:
1) Antal mennesker
2) Sæson (juletiden og juni + august er typisk dyrere)
3) Antal timer, krav til lys etc.
Læs også: Hvad koster en DJ?
Pris på et live band
I modsætning til DJ’en ligger live bands typisk i den dyrere ende. Prisen et på live band afhænger typisk af:
1) Bandets popularitet
2) Antal mennesker i bandet
3) Spilletid
Typisk vil et live band koste mellem 10.000 kr. – 50.000 kr., mens prisen for et decideret orkester starter fra 25.000 kr. for en optræden til et bryllup.
Så hvis I har et brændende ønske om at live band, og kan afsætte pengene til det, kan det helt sikkert være det værd. De gange jeg har overværet et live band til et bryllup, hvor jeg skulle DJ efterfølgende, har det set ud på gæsterne og brudeparret som om det er alle pengene værd.
Det afhænger af jeres præferencer
I skal kende jeres gæster godt nok til at vide, hvad de vil respondere godt på.
Selvom det er jeres store dag, nytter det ikke noget, hvis I vælger et live band, der spiller rock, og alle jeres gæster synes rock er noget hø.
Herudover skal I være opmærksomme på, at live bands ofte er et indslag i løbet af aftenen.
Jeg har erfaret, at mange bryllupsgæster sagtens kan danse og små-chatte til hinanden, når live-bandet spiller.
Men det er sjældent, at et band kan få alle jeres gæster ud på dansegulvet i flere timer, som en DJ kan.
Ulemper og fordele ved live band
- Kan skabe en unik og levende atmosfære.
- Kan (sommetider) spille et bredt udvalg af musikgenrer.
- Kan give et mere personligt touch til festen.
- Er typisk den markant dyrereste løsning
- Kan være vanskeligt at finde et band, der passer til jeres smag og budget.
- Kan ikke altid tilpasse sig spontane ændringer i jeres planlægning.
Ulemper og fordele ved live band
- Kan spille et bredt udvalg af musikgenrer.
- Kan læse stemningen og spille musik, som gæsterne kan lide.
- Kan tage anmodninger fra gæsterne.
- Kan være mere fleksibel end et liveband.
- Kan være mindre personligt end et liveband.
- Kan være vanskeligt at finde en DJ, der har erfaring fra bryllup
👀 Obs: Når vores kunder får 3 tilbud på en DJ til bryllup, sørger vi altid for, at DJs har erfaringer med at spille til bryllupper.
En sammenligning: DJ vs. Band
Jeg er selvfølgelig en my farvet af, at jeg selv er DJ og er medejer af DJTILBUD.
Men med det sagt har jeg forsøgt at give en så nuanceret sammenligning af, om du skal vælge et DJ eller et band til jeres bryllup.
Sammenligningen inkluderer følgende faktorer:
- Budget
- Tidsrum for musikken
- Evne til at få gæsterne ud og danse
- Logistik
Budget
En DJ til bryllup koster typisk mellem 5.000 kr. – 15.000 kr.
En live band til bryllup koster mellem 10.000 kr. – 50.000 kr.
Spilletid
DJ spiller typisk mellem 22:00 – 03:00-05:00.
Sommetider spiller DJ’en også baggrundmusik under middagen
Et live band spiller typisk mellem 30 minutter – 2 timer, afhængig af, hvem I booker.
Evne til at få gæster ud og danse
En DJ kan nemt respondere på, hvilke sange, der fungerer, og hvilke der ikke gør.
Er erfaren bryllupsdj kan derfor lynhurtigt skifte genre eller tempo baseret på 1) at læse rummet eller 2) på baggrund af ønsker fra jer/gæsterne.
Bandet har typisk én type musik, de spiller – og derfor er det typisk gæsterne, der skal indordne sig musikken.
Logistik
DJ’en sætter ofte op om eftermiddagen eller efter I er færdige med at spise.
Afhængig af, hvor mange mennesker I er (og dermed hvor meget udstyr I har behov for) fylder DJ’en typisk mellem 6 – 10 kvm.
Live band skal oftest sætte op en dage inden, mens nogle live bands sætter op i et seperat lokale med scene, i mens i har jeres bryllupsmiddag.
Et live band kræver minimum 10 kvm, hvis det er en duo, mens 4 – 5 mennesker i et live band kan kræve plads helt op til 30 – 40 kvm. I dette tilfælde er det oplagt med en decideret scene.
Konklusion
Når du står over for valget mellem en DJ og et live band til dit bryllup, er det vigtigt at overveje både budget og præferencer. DJs er ofte mere omkostningseffektive, med priser fra 5.000 kr. til 15.000 kr., og de tilbyder fleksibilitet i musikvalg og evnen til at holde dansegulvet fyldt i flere timer.
Live bands, derimod, kan koste mellem 10.000 kr. og 50.000 kr., men de bringer en unik og autentisk atmosfære til festen. De spiller typisk i kortere tidsrum og kræver mere plads og logistik.
Valget afhænger af, hvad der passer bedst til jeres bryllupsstil og gæsternes præferencer. Hvis budgettet tillader det, kan en kombination af begge skabe en dynamisk og mindeværdig oplevelse. Overvej nøje, hvordan hver mulighed vil påvirke jeres bryllupsdag, og vælg den løsning, der bedst opfylder jeres vision og behov.
🪩 Få en DJ til bryllup!
- 3 tilbud inden for 48 timer
- Genregaranti
- Kun erfarne DJs