Ikke bare "endnu et booking-bureau"
1.Platform for erfarne saxofonister og DJs
Du ansøger om at blive saxofonist, og Laust kigger din ansøgning igennem. Godkender han dig, kan du oprette en profil og byde på de jobs, der passer til din kalender.
2.Få din egen saxofonist profil
Tilføj anmeldelser, upload billeder og beskriv din erfaring. Det er din profil, jeg viser kunden, når de skal vælge saxofonist.
3.Transparente gebyrer
Du bestemmer selv din pris på hvert enkelt job. Vi tager blot et servicegebyr på 22.5% af din pris, når du er ude og spille.
Har du spørgsmål, kære sax? 🎷


Mit navn er Laust, og jeg er medejer af DJTILBUD. Hvis du kommer igennem nåleøjet for vores ansøgning, så er det mig, der sørger for at hjælpe dig i gang, besvare alle dine spørgsmål og sikre, at du bliver booket til dine første jobs! Du kan læse mere om mine kollegaer og mig i DJTILBUD her.
Laust Skrudland · medejer og DJ
Andre saxofonister i hele Danmark, som vi sender jobs hver uge

Rasmus

Saxofonist

Mads

Saxofonist

Mathias

Saxofonist

Johan

Saxofonist

Victor

Saxofonist

Frederik

Saxofonist

Daniel

Saxofonist

Anders

Saxofonist
Sådan fungerer det at være saxofonist hos os
1. Byd på jobs
Du får en notifikation i appen, hver gang der er et nyt job i det område, hvor du spiller. Hvis du er ledig den dag og har lyst til at spille, kan du give et tilbud på jobbet.
2. Kontakt kunden
Du får en notifikation i appen, når du har vundet et job. Tag derefter kontakt til kunden for at afstemme forventningerne, og chat med den DJ fra DJTILBUD, du skal spille med.
3. Spil jobbet
Du møder op i god tid og spiller festen sammen med DJ'en, som I har aftalt med kunden.
4. Bliv betalt
Lønperioden løber fra d. 21. til d. 20. måneden efter. Du modtager din betaling d. 1. fratrukket vores kommission. Eller du kan sende os en faktura, hvis du har en virksomhed.
Hvordan ønsker du betaling?
Vi udbetaler din løn som B-honorar. Du oplyser bare CPR-nummer, reg.- og kontonummer.
Du sender os en faktura på din andel, når du har spillet. Det kan du gøre med både CVR-nummer og CPR-nummer.
Det sætter du op på platformen, når du er oprettet.
Vi betaler fakturaen inden for 20 dage.
Det kræver vi af dig 🫵🏻
Vi vil møg gerne høre fra dig, hvis du kan nikke ja til følgende:
- Du vil spille minimum 5 jobs for os om året
- Har eget udstyr til at spille solo eller med DJ som saxofonist
- Har clip-mikrofon på saxofonen, så du kan gå rundt blandt gæsterne (ikke mikrofon på stativ)
- Du har spillet 20+ jobs for kunder
- Er punktlig og god til at kommunikere



Ansøg om at blive saxofonist
Hvor i Danmark spiller du?
Vælg gerne flere, men vær opmærksom på, at vi prioriterer lokale saxofonister.
Har du nogle spørgsmål?
Om DJTILBUD
Hvad er DJTILBUD?
Vi har startet DJTILBUD for at sparke lidt en støvet DJ-branche, hvor bookingbureauer tager 50 til 80% af den samlede pris på jobbet.
Den slags galskab stopper her 🤠
👉 Du kan læse mere om Arthur og Laust bag DJTILBUD
DJTILBUD er en forretning, hvor tre udvalgte DJs får mulighed for at byde på hvert job. Når en bookingforespørgsel fra en kunde kommer ind, kan du afgive dit tilbud på vores platform. Vi udvælger de tre mest relevante tilbud og præsenterer dem for kunden, som derefter vælger ét af dem.
Efter matchet: Når en kunde vælger dit tilbud, får du straks adgang til kundens kontaktoplysninger. Vi anbefaler, at du kontakter kunden hurtigst muligt for at diskutere deres ønsker og forventninger til arrangementet.
Priser og betaling:
- Du fastsætter selv din pris på jobbet
- Ved gennemførte jobs tager vi en kommission på 22.5% af den samlede pris
- Vi står for al fakturering og administration
- Din betaling udbetales som B-honorar den førstkommende hverdag i måneden efter det afholdte arrangement t
Ude hos kunden
Skal jeg selv have udstyr med?
Ja, dit udstyr skal som minimum omfatte en saxofon med clip-mikrofon + ledninger til at koble dig på en DJ pult (hvis du bliver booket ind til at spille med en DJ).
Mikrofon på stativ er ikke nok. Du skal kunne bevæge dig rundt blandt gæsterne og ikke stå stille i et hjørne.
Hvad er kundens handelsbetingelser?
Kunden accepterer disse handelsbetingelser, når vedkommende indsender sit arrangement til DJTILBUD.
Betaling
Hvornår bliver jeg betalt?
Du modtager betaling som B-honorar eller faktura. B-honorar: Det vil sige, at du skal oplyse dit CPR-nummer, registrerings- og kontonummer til os, så vi kan udbetale din betaling.
Lønperioden løber fra d. 21. til d. 20. i hver måned.
Eksempel 1: Hvis du spiller et job d. 20. januar, modtager du pengene d. 1. februar
Eksempel 2: Hvis du derimod spiller d. 21. januar, er vi overgået til næste lønperiode, og din betaling bliver først udbetalt ved næste lønperiode, d. 1. marts.
Hvis det er som faktura, har vi 20 dages betalingstid på dette.
Kan jeg sende jer en faktura?
Ja, i stedet for at modtage betalingen som b-honorar, kan du også vælge blot at fakturere os din andel.
Det kan du opsætte på platformen, når du har registreret dig.
Hvor meget tager I af den samlede pris?
DJTILBUD tager 22.5% af jobbets totalpris i kommission. Du tjener 77.5% af totalprisen på jobbet. Du bestemmer også selv, hvor meget du vil tage dig betalt for jobbet.
Må jeg få betalingen kontant?
Nej, du må ikke modtage betaling kontant eller ved en direkte overførsel fra kunden. Fakturering og betaling skal ske gennem DJTILBUD.
Hvis kunden tilbyder kontant betaling eller direkte overførsel, skal du takke nej og henvise dem til, at de bør betale gennem DJTILBUD.
Er der nogen gebyr ved at være saxofonist på DJTILBUD?
Nej, du skal ikke betale noget gebyr for at være saxofonist på platformen. Vores model er en “no cure, no pay”, hvilket betyder, at vi kun tager os betalt, såfremt du vinder et job, og kommer ud og spiller.
Får jeg kørselspenge?
Nej, det gør du ikke. Derfor skal du inkludere din transporttid i det tilbud, du giver på et job.
Hvad gør jeg hvis kunden aflyser?
Hvis kunden aflyser jobbet, skal du med det samme give os besked.
Det kan du gøre på email: arthur@djtilbud.dk ved at sende en skriftlig aflysning fra kunden. Hvis det er under 7 dage før jobbet, sikrer vi dig 25% af din løn for jobbet.
Sådan foregår det på platformen
Hvordan modtager jeg jobs?
Du får automatisk en notifikation i appen, når der kommer nye bookingforespørgsler i din region.
Du kan derefter vælge at afgive tilbud på de jobs, der passer med din tilgængelighed. Dit bud er bindende i 10 dage fra den dag, hvor du afgiver tilbuddet.
Hvornår får jeg svar, om jeg har vundet jobbet?
Fra den dato, hvor kunden modtager tilbuddet, har vedkommende 7 dage til at acceptere tilbuddet. Efter de 7 dage vil du vide, om du har vundet jobbet.
Er mit bud bindende?
Ja, dit bud er bindende 10 dage fra, at du har afgivet buddet. Det vil sige, at du ikke må tage andre jobs den pågældende dato indtil du ved, om du har vundet jobbet.
Kunden accepterer dog oftere tilbuddet tidligere end 10 dage 😊
Når du har vundet et job
Hvad gør jeg, hvis jeg er syg på aftenen?
Du er forpligtet til at sikre en kvalificeret afløser, der kan levere samme professionelle standard med hensyn til både udstyr og musikalsk kvalitet som aftalt i den oprindelige booking.
DJTILBUD fungerer som formidlingsplatform og bærer ikke ansvar for:
- DJs handlinger under arrangementet
- Personskade på DJ’en selv
- Skader på tredjeperson eller materialer
Hvis du uheldigvis bliver syg på dagen for et job, er du dermed forpligtet til at finde en DJ, der efterlever de samme vilkår og betingelser som beskrevet i den oprindelige aftale.
Hvis det er dig umuligt at finde en DJ til aftenen, hjælper vi selvfølgelig 😊
Skal jeg kontakte kunden, når jeg har vundet?
Ja, du skal tage kontakt til kunden, når du har vundet et job. Vi anbefaler, at du ringer til vedkommende, og hvis vedkommende ikke tager telefonen, så skriver du en sms.
Hvis du har noget spørgsmål til kommunikation med kunder kan du altid fange Arthur på: Arthur@djtilbud.dk eller 60 55 08 22.
Hvordan skal jeg kontakte kunden?
Vi anbefaler altid, at du ringer til kunden. Tager kunden ikke telefonen, så send en SMS, hvor du opfordrer til et telefonopkald. Hvis kunden ikke vender tilbage på din SMS, så ring til dem igen og send dem en email.
Hvis du har fulgt op på kunden 3-4 gange inden for en uge uden svar, så tag fat i Arthur på arthur@djtilbud.dk, så hjælper jeg dig med at komme i kontakt med kunden.





