Fremragende på Trustpilot 4.8 ud af 5
DJs i hele DK
Fremragende på Trustpilot 4.8 ud af 5
100% dansegaranti

De 18 bedste selskabslege

Når du skal arrangere en fest, er det altid en god idé at have nogle sjove selskabslege i ærmet. De kan bryde isen, få folk til at grine og skabe en fantastisk stemning. Her er 18 af de bedste selskabslege, der vil gøre din fest uforglemmelig.

Indhold

Lad os finde en god DJ!

1. Musikquiz

Perfekt til musikelskere. Del gæsterne op i hold, og spil et kort stykke af en sang. Holdene skal gætte sangens titel og kunstner så hurtigt som muligt. Prøv med sange som “Smells Like Teen Spirit” af Nirvana eller “Shape of You” af Ed Sheeran. 

Her har du vores playliste specielt lavet til en musikquiz: 

Obs: Jeg har været til mange fester, hvor musikquiz var et hit. Men det kræver, at folk har nogenlunde samme musiksmag eller kendskab. Jeg har tit stået der og ikke anet, hvad der blev spillet, fordi jeg ikke delte musiksmag med værten. Så det kan være en sjov leg, men tænk lige over, hvem der er med til festen, og om alle vil kunne være med.

2. Hammerslag

Hammerslags-legen er en klassisk leg for voksne, som går op i at komme med kvalificerede gæt på sine huspriser. 

Forberedelse: Tjek, hvor gæsterne kommer fra, og hop på ejendomsmæglersider for at finde huse fra deres byer. Print billeder fra husannoncerne og noter nogle nøgletal som byggeår og kvadratmeter. Print to sæt af det hele for måske fem huse. 

Udførelse: Til festen deler du folk op i to hold (øst og vest). Giv dem hver et identisk sæt billeder af hus 1, og leg ejendomsmægler, der præsenterer huset med alt fra den fantastiske have til de skønne naboer. Del nøgletallene og giv holdene lidt tid til at gætte prisen. Her er der plads til sjov snak om alt fra nabogrunde til afstand til nærmeste rockerborg. Bonusinfo som afstand til nærmeste stripbar kan også være sjovt. Det er ekstra sjovt, hvis nogen genkender huset eller området. Kør nogle runder og find et vinderhold.

💡 Tip: Det er tilfældigvis det samme som en af de tidligere værter, hvilket gjorde det ekstra sjovt at være vært. Det er en leg, der ikke kræver meget forberedelse—bare lidt copy/paste i Word.

3. Troldmand

En sjov leg, hvor du bare skal tape dine tomme dåser (øl-dåser, sodavandsdåser etc.) sammen, indtil du har en stav, der er højere end dig selv. 

Når du har det, er du troldmanden og kan bestemme, hvad du vil (I kan selv finde på, hvad magten indebærer). Du beholder titlen, indtil en anden får lavet en stav, der er højere end din.

4. Tip en 13’er

Prøv en Tips 13-agtig leg med “hvem kan hvad?”. Det kan være alt fra “hvem kan have flest pebernødder i munden” til “hvem kan hurtigst løbe 3 runder rundt om blokken”.

Andre sjove udfordringer kunne være “hvem kan lave den bedste dyrelyd” eller “hvem kan stå længst på ét ben”. Alle gætter på forhånd i et skema, og så tester I, hvem der kan de forskellige ting. Så kan alle heppe på den person, de har satset på.

5. Støvlekast

Støvlekast er en super sjov og simpel leg, der altid får folk til at grine. Du skal bare bruge en støvle og et sted med lidt plads, hvor I kan kaste uden at smadre noget.

Alle skiftes til at kaste støvlen så langt de kan. Hvis I vil gøre det lidt sværere, kan I prøve at kaste baglæns eller med den “forkerte” hånd. Mål, hvor langt hver person kaster, og se, hvem der kan kaste længst. Det er en leg, der hurtigt kan blive lidt konkurrencepræget, men det vigtigste er bare at have det sjovt sammen.

6. Slå søm i 

En sjov og simpel leg, der kræver lidt præcision og en god portion konkurrenceånd. Du skal bruge en træstub, nogle søm og en hammer.

Hver deltager får et søm, der skal slås i stubben med så få slag som muligt. Deltagerne skiftes til at slå ét slag ad gangen, og det gælder om at få sømmet helt i med færrest mulige slag. Det er en leg, der hurtigt kan blive intens, især når man kommer tæt på målet. 

7. Kahoot

Lav en Kahoot om hinanden med sjove, pinlige og skøre spørgsmål. Det kan også være om noget helt andet, hvis I vil. De fleste har en smartphone, så det kræver kun én per hold.

Det er en super måde at få alle med og grine sammen, mens I lærer lidt mere om hinanden eller bare har det sjovt med random facts.

Tip: Det kræver dog, at I er et selskab, hvor alle kender hinanden personligt.

8. Hvem er jeg?

Skriv navne på kendte personer på klistermærker og sæt dem på gæsternes pander. Gæsterne skal stille ja/nej-spørgsmål for at finde ud af, hvem de er. Eksempler kan være “Beyoncé”, “Leonardo da Vinci” eller “Mickey Mouse”. 

9. Tegn og gæt

En person tegner et ord eller en sætning, mens resten af holdet gætter, hvad det er. Det er altid sjovt at se, hvordan folk fortolker forskellige ord gennem deres tegninger. Husk at tilføje en tidsbegrænsning i form af 60 sekunder eller lignende. 

10. Ballondans

Bind en ballon om anklen på hver gæst. Målet er at sprænge de andres balloner, mens man beskytter sin egen. Den sidste person med en intakt ballon vinder. Det er en energisk leg, der får alle til at bevæge sig og grine.

11. Stoledans

Stil stole i en cirkel, og fjern en stol hver gang musikken stopper. Den, der ikke får en stol, er ude. Fortsæt, indtil der kun er én person tilbage. Det er en sjov måde at få pulsen op og skabe spænding. Du kan nogle gode dansehits til din stopdans. 

12. Papirfly-konkurrence

Giv alle et stykke papir, og lad dem folde deres bedste papirfly. Se, hvis fly kan flyve længst. Du kan også give præmier for det mest kreative design eller det mest stabile fly. 

13. Skattejagt

Lav en skattejagt med ledetråde og små præmier. Eksempler på ledetråde kan være “Find noget, der rimer på ‘kat'” eller “Gå til det sted, hvor solen står op”. Få kreativiteten ud at flyve! Det er altid sjov. 

14. Limbo

Find en stang eller et reb, og se, hvem der kan komme lavest under det uden at røre jorden. Spil musik og gradvist sænk stangen for at øge sværhedsgraden. Det er en sjov udfordring, der kan få alle til at grine. Se, hvem der har de bedste limbo-evner!

15. Magretheskålen

Skriv forskellige ord eller sætninger på små papirlapper og læg dem i en skål. Eksempler kan være “hop på ét ben”, “efterligne en kat” eller “syng en linje fra en kendt sang”. Gæsterne skiftes til at trække en lap og udføre det, der står, mens de andre gætter.

Selskabslege man kan udføre ved bordet 

Når du planlægger en middag eller en sammenkomst, kan det være en god idé at have nogle selskabslege, der kan udføres ved bordet. Det er lidt mere uformelt, og kræver ikke, at man samles i stuen eller et større sted. 

Herudover kan det være lidt grænseoverskridende for nogen i selskabet, at de skal op og “performe” til et selskab. Derfor kan selskabslege ved bordet være godt til gæster, der typisk er lidt mere introverte, og som dermed ikke orker en masse opmærksomhed fra en stor selskabsleg. 

16. Dealbreaker

Dealbreaker er en sjov leg, der kan sætte gang i nogle interessante samtaler. Hver deltager får en række kort med forskellige “dealbreakers” skrevet på, som kunne være ting, der ville få dem til at sige nej til en date eller et venskab. Eksempler kan være “ryger”, “hader dyr” eller “snorker højt”. 

Deltagerne skiftes til at læse en dealbreaker op, og de andre skal så beslutte, om det ville være en dealbreaker for dem eller ej. Det er en sjov måde at lære hinanden bedre at kende og finde ud af, hvad folk virkelig ikke kan leve med. Plus, det kan føre til nogle ret sjove diskussioner!

17. Sandhed eller konsekvens

I skiftes til at vælge mellem at svare ærligt på et spørgsmål eller udføre en udfordring. Spørgsmål kan være “Hvad er din største frygt?” og udfordringer kan være “Syng en sang højt” eller “Gå baglæns rundt om bordet”. Det er en leg, der kan føre til nogle sjove og overraskende øjeblikke. Sørg for, at alle føler sig trygge ved at deltage.

18. Vand eller vodka

Vand eller vodka er en sjov leg, hvor du virkelig kan narre dine venner. Hæld enten vand eller vodka i små glas, og lad folk gætte, hvad de tror, det er, før de drikker. Hvis de gætter rigtigt, får de et point.

💡 Tip: Efter et par runder kan du afsløre, at du faktisk har glemt vandet, og det hele var vodka! Det plejer at give et godt grin rundt om bordet. 

Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af hvilken type fest, du arrangerer. Men de mest velkendte selskabslege kan være musik quiz, magrete skålen eller tip en 13’er

Det er forskelligt hvilke lege, der er bedst til voksne – men typisk inkluderer de gode selskabslege typisk noget med alkohol, og noget, hvor man kommer til at kende personerne indblandet i legen. 

Laust Skrudland

Laust er medejer af DJTILBUD, og har været med til at planlægge mange events og fester i sit virke som DJ. Han har kontinuerligt haft kommunikation med bryllupspar, fødselarer og andre festarrangører.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *