Sådan danser du som DJ

Drømmer du om at stå bag DJ-pulten, men er usikker på, hvordan du skal gebærde dig? Slap helt af! Som DJ handler det nemlig ikke om at være den vildeste danser eller kunne de mest imponerende moves. Det handler om at vise din kærlighed til musikken gennem naturlige bevægelser og ægte energi. I denne guide får du alle de tips og tricks, du skal bruge for at blive en ægte DJ-performer.

Indhold

Få jobs som DJ!

Sådan finder du rytmen

Det første og vigtigste skridt er at blive ét med musikken. Det lyder måske lidt højtflyvende, men i virkeligheden er det ret simpelt.

Det handler om at lade musikkens puls flyde gennem din krop og vise det til dit publikum.

Når du kender dine tracks godt nok, ved du præcis hvad der kommer, og så kan du forberede dine bevægelser og skabe den helt rigtige stemning på dansegulvet.

Udstrål glæde og energi

Din opgave som DJ er ikke bare at spille god musik – du skal også være festens energicentrum. Din begejstring og glæde ved musikken smitter nemlig af på alle omkring dig. Her er hvordan du skaber den perfekte stemning:

  • Fang folks blikke når de danser
  • Nik anerkendende til dem der giver god energi
  • Smil og vis at du nyder hvert sekund
  • Brug positiv kropssprog til at løfte stemningen

Forskellige former for moves + kropssprog

Her finder du et overblik over 12 forskellige typer af dansetrin, som du kan gøre brug af, når du DJ’er. 

Nogle af dem er bedre end andre. Eksempelvis vil jeg aldrig anbefale, at du bliver til den såkaldte “SMS’er”, der bare sætter et nyt track på, og så står og skriver med venner og kæreste i mellemtiden. Men det ved du forhåbentlig 😉

12 forskellige danse som DJ

Hold bevægelserne naturlige

En af de største misforståelser er, at du skal være en fantastisk danser for at være DJ. Sandheden er, at små og naturlige bevægelser ofte er langt mere effektive end vilde dansetrin. Her er de bevægelser, der altid virker:

  • Lad kroppen følge musikkens flow med rolige bevægelser
  • Nik med hovedet i takt til rytmen
  • Lad hofterne følge med når bassen spiller
  • Brug dine arme til at understrege musikken

Gør DJ-pulten til din scene

Din DJ-pult er meget mere end bare dit arbejdsredskab – det er din scene og dit instrument. Sådan bruger du den til at skabe en fed performance:

  • Læn dig ind over pulten når musikken bygger op
  • Lad dine hænder “danse” hen over knapperne i takt
  • Gør dine mix til en del af performancen

Sådan øver du dig på at danse som DJ

Som med alt andet kræver det øvelse at blive god til at performe som DJ. Her er den bedste måde at komme i gang:

  1. Start med at øve foran spejlet
  2. Film dig selv og vurdér hvad der virker (selvom det kan være akavet)
  3. Find inspiration hos andre DJs
  4. Eksperimenter med forskellige bevægelser
  5. Find din egen unikke stil

De vigtigste DJ-moves at huske

Der er nogle grundlæggende moves, som enhver DJ bør have styr på. Her er de vigtigste:

  • Head-nod: Det klassiske nik med hovedet i takt
  • Bounce: Let vuggen i knæene til rytmen
  • Hand-flow: Flydende håndbevægelser over pulten
  • Point-up: Det ikoniske peg op i luften ved drops
  • Side-sway: Rolig svajen fra side til side

 

Hvis du har styr på ovenstående, så er jeg helt overbevist om, at din næste optræden som DJ nok skal blive en stor succes ift. dine dansemoves. 

Laust er medejer af DJTILBUD, og har været med til at planlægge mange events og fester i sit virke som DJ. Han har kontinuerligt haft kommunikation med bryllupspar, fødselarer og andre festarrangører.