Djtilbud logo

Hold en god velkomsttale til brylluppet – med eksempler!

Læs med her og få konkrete tips til hvordan du holder en god velkomsttale til dit bryllup!

Indhold

Lad os finde en god DJ!

3 hurtige tips til at blive en bedre taler 

Hvem bør holde velkomsttalen?

Til alle typer arrangementer er det traditionelt set værten, der holder velkomstalen til bryllupper. Derfor vil det typisk være brudeparret i fællesskab, der holder velkomsttalen, men det kan også være enten gommen eller bruden.

I nogle tilfælde er det endda forældrene til den ene eller den anden, som står for at sparke liv i brylluppet med en tale. Du må selvfølgelig selv strukturere jeres bryllup præcis, som du vil have det. 

Ved den traditionelle talerække til et bryllup er det værterne, der holder velkomstalen, hvori de præsenterer toastmasteren. Dernæst tager toastmasteren over, og introducerer resten af talerne i rækken.

Resten af brylluppet har toastmasteren typisk samarbejde med DJ, hvis man lejer en DJ til bryllup, så man kan planlægge pauser i musikken.


Læs også
: 19 traditioner til bryllup

Sådan holder du den perfekte velkomtstale til dit bryllup

Den gode velkomtstale er underholdende og hjertelige, og din personlighed igennem. Du viser, at du er glad for, at gæsterne er kommet for at fejre den her store dag. Den gode velkomsttale er specialfremstillet til lige præcis dine gæster og setting, hvorfor jeg naturligvis ikke kan give en præcis opskrift på en velkomsttale.

Inspiration er dog altid godt, så derfor har jeg givet et par eksempler på en god velkomsttale nedenfor! Der er nemlig en generel struktur, som de fleste gode velkomsttaler følger samt et par punkter, du bør overveje at inkludere:

Den gode opbygning af velkomsttalen

  1. Fortæl gæsterne hvorfor du er glad for at dele denne dag med dem (fortæl eksempelvis hvad de får dig til at føle).
  2. Smid en lille sjov anekdote ind om 1) vedkommende, du gifter dig med, 2) nogle af gæsterne til brylluppet, eller 3) noget helt tredje. Få gæsterne til at le!
  3. Giv nogle praktiske informationer. Hvis du gerne vil give nogle praktiske informationer i stedet for at lade toastmasteren om det – så har du chancen nu.
  4. Introducér toastmasteren og SKÅÅÅL!
 
👉 Læs også: Tips til bryllupstalen
 

Et par tips til velkomsttalen – sådan ejer du rummet

  • Tal højt! Når man er nervøs, kan man vi have en tendens til at sænke stemmen. De fleste gange er festen i en stor sal, som kan gøre det endnu sværere at høre dig.
  • Øvelse gør mester! Særligt hvis du bliver blive nervøs, kan det være en ide at øve dig inden. Det gør som regel også, at du kan tale højere så din halvdøve tante også kan høre dig.
  • Hold løbende øjenkontakt med gæsterne ved de forskellige borde. Det udstråler overskud og det sikrer også, at gæsterne lytter mere til dig.
  • Less is more! Hold din tale kort – ikke mere end 5 minutter!

Det sværeste kan nogle gange være åbningen

Til tider dvæler man ved begyndelsen af en tale, fordi man ikke helt ved, hvor man skal starte. Derfor har jeg lavet et par bud på, hvordan man kan starte sin velkomsttale:

  • “Da jeg tænkte på, hvad jeg skulle sige i dag, kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de gode minder, jeg har med alle I gode mennesker, der har valgt at komme i dag.”
  • “Kære gæster, tusind tak for at være her i dag for at fejre vores bryllup med os.”

  • “Vi er så glade for at være her i dag og dele denne store dag med jer alle.”
  • “Vi vil gerne starte med at takke jer for at være her i dag og være en del af vores bryllup.”

Så længe du ikke starter med at sige “jeg er jo ikke så god til taler, men …”. Det kan godt være, at du er helt elendig til taler – men det skal du ikke fortælle arrangementets gæster. I stedet skal du udstråle selvtillid, og det gør du ikke, ved at sige, at du er dårlig til taler. 

Husk den gode afslutning 


Det er sommetider vanskeligt at runde af med en formel invitation til at skåle, lykønske brudeparret eller noget tredje i. Slutningen afhænger dog en smule mere af, om du giver bolden videre til toastmasteren eller om du blot stopper talen her.

Her kommer nogle eksempler på afslutninger i din tale: 

  • “Lad os alle rejse vores glas og fejre vores kærlighed og vores fremtid sammen.”
  • “Tak for at være en del af vores liv og vores bryllup. Vi glæder os til at dele vores fremtid med jer.”
  • “Denne dag er begyndelsen på noget langt og lykkeligt. Tak for at være her og dele denne dag med os. Med det sagt vil jeg bede jer rejse jer og udbringe en skål til vores toastmaster, som vil fortælle jer lidt om, hvordan i dag vil forløbe.”
  • “Tak for være med os her i dag. Nu vil jeg lade [Toastmasters navn] om at give jer alle de lidt mere praktiske informationer. “

 

Eksempler på bryllupstale

Herunder finder du to eksempler på bryllupstaler, som du kan få inspiration af. Det er altid dejligt med konkrete eksempler, så enjoy! 

Tale holdt af gommen i 2016

“Velkommen alle sammen til denne store dag, hvor min kære kone og jeg endelig bliver endnu tættere knyttet.. juridisk. Jeg har ventet længe på denne dag. Og jeg ved, at [refererer til gommens vennegruppe], også har været som børn op til julaften, fordi [bruden] og jeg plejede at holde de vildeste fester. Spøg til side – jeg vil takke jer alle for at være kommet i dag.

Først vil jeg gerne sige, at jeg er en heldig mand. Ikke kun fordi jeg får lov til at gifte mig med den mest fantastiske kvinde, jeg nogensinde har mødt, men også fordi jeg får lov til at dele min livsrejse med så mange af mine nærmeste venner og familie.

Jeg vil gerne fortælle en lille historie om, hvordan vi mødte hinanden. Det var en våd lørdag på en bar, hvor jeg lige havde været i byen med mine venner. Jeg havde fået lige til den gode side, og jeg vil indrømme, at jeg ikke lige havde den store held med at score de piger, der havde fået mine scorereplikker at mærke. 

Så kom min kone ind ad døren. Hun havde de sødeste smilehuller, og jeg vidste med det samme, at jeg ville have hende.

Jeg gik hen til hende og sagde:

“Skal vi ikke lade som om, vi er gift, og du er min kone?”

Hun svarede: “Ja, lad os bare gøre det.”

Tro det eller ej, det virkede. Og her er vi så i dag, mere end tre år senere, og vi bliver faktisk gift for alvor.

Jeg vil gerne takke min kone for at være den mest loyal, kærlige og omsorgsfulde kvinde, jeg nogensinde har mødt. Hun har altid været der for mig, selv når jeg ikke har fortjent det, og jeg ved, at jeg kan regne med hende for altid.

Jeg elsker dig mere end ord kan beskrive, og jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv med dig. Resten af ordene vil jeg gemme til min egentlige tale.

Til vores gæster vil jeg gerne sige tak for, at I har valgt at deltage i denne dag og være en del af vores liv.

Uden jer ville denne dag ikke være den samme, og jeg håber, at I vil nyde festen og have det sjovt. Lad os fejre vores kærlighed og vores venskab, og lad os huske på, at dette er en dag, vi aldrig glemmer.

Tak for opmærksomheden, og lad os nu skåle for min kone, den kvinde, jeg elsker over alt andet. Og for [Toastmasters navn], som vil komme med de lidt mere kedsommelige detaljer om lidt. Skål!”

Tale holdt af brud i 2019

Kære gæster, venner og familie. Velkommen til denne helt særlige dag, hvor jeg endelig bliver gift med min bedste ven, min soulmate og den person, jeg elsker mere end noget andet i verden.

Jeg ved, at mange af jer har ventet længe på denne dag, og jeg vil gerne takke jer alle for at være her og dele denne begivenhed med os.

Jeg vil gerne fortælle en lille historie om, hvordan vi mødte hinanden. Det var en rigtig mandag på en mandag, hvor jeg lige havde fået fyreseddel fra mit daværende arbejde.

Jeg var ærligt talt ret pissed, så jeg besluttede mig for at tage en kop kaffe for at få lidt ro på tankerne. Der sad min mand og arbejdede på sin Lenovo og lignede en, der havde bakset med et excel-ark i for lang tid.

Så jeg gik hen til ham og spurgte, om han ikke skulle hilse på sådan en som mig. Nok mest af forbløffelse nikkede han, og vi endte med at blive meget enige om, at vi faktisk bedst kunne lide caféen for den udsigt, for kaffen var ærligt talt en omgang tjære.

Jeg vidste ikke, at en fyreseddel kunne resultere i [Parrets to børns navne]. Så det må nok gå over i historien som den bedste fyreseddel ever.

Jeg vil gerne takke min mand for at være den mest omsorgsfulde, kærlige og loyal mand, jeg nogensinde har mødt.

Han har altid været der for mig, selv når jeg ikke har fortjent det, og han har været min største støtte gennem alle de hårde tider. Jeg elsker dig mere end ord kan beskrive, og jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv med dig.

Til vores gæster vil jeg gerne sige tak for, at I har valgt at deltage i denne dag og være en del af vores liv. Uden jer ville denne dag ikke være den samme, og jeg håber, at I vil nyde festen og have det sjovt.

Lad os fejre vores kærlighed og vores venskab, og lad os huske på, at dette er en dag, vi aldrig glemmer – lad os vise hinanden det ude på dansegulvet.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle vores venner og familie, der har været en del af vores liv. I har betydet så meget for os, og vi ved, at vi altid kan regne med jer.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke vores toastmaster [toastmasterens navn], for at hun gider at holde styr på alle i talerækken. Jeg glæder mig til, at [gommens navn] og blot kan læne os tilbage og høre på alle I dejlige mennesker. 

Nu vil jeg udbringe en skål for alle jer og give ordet videre til [toastmasterens navn]!

Skål!”


FAQ

Hvad siger man i en velkomsttale? 

En velkomsttale bør indeholde en generel velkomst til de tilstedeværende, en introduktion af formålet med arrangementet, en opfordring til at føle sig hjemme og en tak for deres tilstedeværelse. En velkomsttale bør desuden ikke tage mere end fem minutter. 

Gå på udkig i vores bryllupsunivers!

Hold en god velkomsttale til brylluppet

Laust er medejer af DJTILBUD, og har været med til at planlægge mange events og fester i sit virke som DJ. Han har kontinuerligt haft kommunikation med bryllupspar, fødselarer og andre festarrangører.